2011


2. december. Så er der endeligt lidt ny at berette om, og vi skal være de første til at undskylde den noget langsomme opdatering af hjemmesiden. Men det er ikke blevet til så meget ølbrygning i år som vi havde håbet.
Men årets juleøl er selvfølgelig oblikatorisk, og den er da også netop blev klar, til de kommende julefrokoster. En lidt anderledes juleøl end tidligere, da der denne gang er tilsat røgmalt og lidt andre krydderier end vi før har tilsat. Der ud over er IBUén hold nede på beskedne 39. Læs hvorfor under Bryg nr. 33 på fanen vores øl.

Vi er indtil videre godt tilfreds med resultatet, som også opnåede en anden plads ved prøvesmagningen i november hos DØE Næstved. Blot overgået med to stemmer til slotsbryggeren Alexander Fritz fra Føniks i samarbejde med Martin Bo Petersen.

4. juli. Det har indtil videre været et temmeligt stille år hvad angår brygning. Indtil videre er det kun blevet til to bryg. Vores første bryg i år var et fødselsdagsbryg som endte med at blive en IPA med amerikanske humlesorter. Vores andet bryg som er en sommerhvede er netop flasket og klar til at blive lagt på køl. Vi har i år igen forsøgt os med hvedeøllet, dog i en noget twisted udgave med et par andre malte, samt citrongræs og palmesukker.
I forbindelse med den forestående Tour de Biére har vi dedikeret øllen til de gæve ryttere i feltet, og har samtidig lavet en passende etiket.

Planen er at møde feltet fredag den 8. juli, hvor de netop kører gennem Appenæs ifb. med deres besøg på Slotsbryggeriet Føniks, for at overrække den lidt kolde smagsprøver.

Ifb. med den årlige ølfestival, skal vi også nævne at vi var med som hjælpere om lørdagen på standen hos Føniks. Det blev en spændende og til tider hektisk dag med mange besøgende, men noget vi gerne stiller op til igen. På fad havde vi vores Tranquebar med, som mange heldigvis syntes om.
Næste år forsøger vi at medbringe et - to specielbryg for at sætte lidt kolorit på det hele.

Næste bryg satser vi på bliver her i sommerferien, men hvad det bliver er endnu ikke fastlagt.




2010

4. december. Vores juleøl er også flasket og venter nu kun på at blive drukket. Vi har i år lavet en ny opskrift hvor maltsammensætningen er ændret fra tidligere år. Også nye humlesorter er brugt, og det har givet en noget anderledes øl. Den blev nu godt modtaget på sidste medlemsmøde i DØE Næstved, hvor den røg ind på en delt tredje plads ud af 20 forskellige juleøl. Vi har også gravet vores Christmas Eliksir frem fra kælderen, som nu har ligget 10 måneder og modnet på flaske. En kraftig stout med egespåner, rom og masser ag humle. En ren nydelse som hyggeøl sidst på aftenen.

Til drengerøvene har vi igen i år lavet en speciel nytårsetiket, så der kan skåles i øl og ikke boblevand når klokken slår tolv. Se resultatet under vores øl.

3. december. Siden sidst er Tranquebar flasket og blev i år en fremragende øl som minder meget om vores første års bryg. Vi lader nu vores opskrift overgå til Føniks, som forhåbentlig vi brygge den i ny og næ.

8. september.
Her i august har vi været på Slotsbryggeriet Føniks for at brygge Tranquebar imp.
IPA. Planen er nok at lade den indgå fast i ølsortimentet hos Føniks frem over. Det er vel også på
tide at vi prøver lidt yderligere grænser af med en efterfølger. Øllet tegner rigtigt godt, og flaskes inden længe.
Vores sommerøl blev en succes både blandt familie, venner og ølentusiaster. Vi havde den med til et medlemsmøde for nyligt, hvor Anders Kissmeyer deltog, og han havde kun ros til overs for vores Beasty Wheaty, som han forøvrigt samlignede med Citra Wiess fra Amager Bryghus.
Næste år har vi talt om at brygge en Trippel med et lille tvist selvfølgelig.

14.juli. Vores sommerøl er nu endelig færdig og mangler kun etiketter. Det blev en lidt anderledes hvedeøl, med mere fylde og karakter samt lidt ekstra humle naturligvis. En interessant øl der nok skal gøre underværker her i sommervarmen.

13. juli : Siden sidst har vi deltaget i de Sjællandske portermesterskaber samt Mikkellers Hobbomb Challenge. Til portermesterskaberne i Nykøbing Falster, stillede vi op med noget af en nyhed set med danske øjne, nemlig en kokusporter. Vi syntes selv den var god og ikke mindst nyskabende, og heldigvis blev den mødt med positiv røst fra de fremmødte. Desværre syntes de kære dommere at den var lidt for "bounty" agtig når den fik stuetemperatur og dømte den derfor ind på en tredie plads. Om det også gjorde sig gældene hos publikum skal vi ikke kunne sige, men de kviterede også med en tredieplads. Alt i alt en placering vi var godt tilfreds med, taget i betragtning af den lidt anderledes ingrediens.
Værre gik det til Mikkellers konkurrence, hvor vores dobbel IPA Hop satisfaction stort set dumpede p.g.a for meget kulsyre. Ærgeligt da øllen ellers var ok
.   

23. marts : Spændingen om årets øl blev udløst i lørdags og på en fornem 1. plads kom Midtfyns Bryghus med deres Chili Tripel. Stort tillykke herfra, for endnu engang at have indtaget den fornemme plads med en fremragende øl.
Men kigger man lidt længere nede på listen, dukker vores egen Tranquebar op, allerede på en delt 19énde plads, hvilke kom meget bag på os, da der kun er produceret ca. 600 flasker. Med lidt hurtig hovedregning kan vi se at vores tre stemmer ikke har gjort det alene, men mange andre har hjulpet til. Tusind tak for det !














Planen er jo at lave Tranquebar en gang om året, men måske skulle vi lave en version 2 af denne øl, så den kan komme med i feltet igen næste år som en nyhed. Idéen med specieløl er vel også at gøre øllet endnu bedre og ikke dvæle ved det sikre, så vi som bryggere hele tiden rykker grænserne.
I samme ombering skal det lige siges at vores hyben ale ikke modtog nogen stemmer, men endte i bunden sammen med flere hundrede andre øl. Her et link til afstemningresultatet. Læs også bedømmelserne på Ratebeer ved at trykke på linkene på forsidens højre side.

22. marts : Vi har nu flasket vores 3 varianter af vores porter. Vi har i sinde at deltage med en af dem ved Sjællandsmesterskaberne i porter, som finder sted i Nykøbing Falster den 17. april. Det bliver derfor spændende og se de kommende uger, hvordan de udvikler sig på flasken. Der er selvfølgelig "leget" lidt med dem alle, hvad angår indgredienser, men vi afslører ikke noget endnu, før vi har valgt den vi stiller op med.

En af dem vil dog have godt af at ligge nogle måneder, da den har lidt meget kant efter et par af indgredienserne, men vi tror den vil "modne" og blive mere harmonisk når den får lidt ro i kælderen.


4. februar : Det er ikke fordi der er sket meget i bryglauget den seneste tid, da vi nærmest er sneet inde og derfor har svært ved at brygge. Det nemmeste for os, er at stå udendørs og brygge, da Christians bryggers de seneste gange, ikke har overlevet kærestens kvalitetskontrol mht. den efterfølgende rengøring. Udenfor slipper man for vrøvl og spidige bemærkninger.
Det ser dog ud til at vi må overtale kæresten, da vi gerne skulle brygge inden for de næste 14 dage. Vi har nemlig tilmeldt os det åbne Sjællandske mesterskab i porter, som finder sted i Nykøbing Falster den 17 april.
Vi håber at kunne lave tre varianter, og så stille med den bedste. En fugl har sunget om at der alene fra Næstved, er tilmeldt 5-6 øl.

Tranquebar er nu kommet på Ratebeer, og den er blevet rigtig godt modtaget og er den anden højst ratede øl fra Føniks, kun overgået af deres senste Imp. stout. Se Rateningerne her.


2009

5. December :
Årets juleøl lever fuldt ud op til vores forventninger, selvom bitterheden måske er en anelse i overkanten til denne øltype. Det blev en succes med de små champagneflasker, så det gentager vi igen på et senere tidspunkt.
2010 ser på nuværende tidspunkt ud til at blive et travlt år, da vi har tre konkurrencer foran os i foråret. Vi starter derfor allerede i juledagne med at brygge den første. I foråret skal vi også på Føniks for at brygge et specielt bryg. Vi har allerede et spændende bryg i tankerne, men det forbliver en hemmelighed indtil videre.

Vi går også og venter spændt på de første bedømmelser af vores Tranquebar som nu er tilmeldt Ratebeer. Papsoe og Ungstrup som er to af de garvede gutter på Ratebeer har fået et par øl, så nu håber vi de falder i god jord, og at de ikke er alt for hårde i bedømmelserne.


7. November : Så blevet årets "snefald" flasket i form af vores juleøl Heavy Snowfall. Vi har i år gjort lidt ekstra ud af det, og flasket den i små champagneflasker hvilke også højner udseende betragteligt.
Vi har karboneret med kun 5 gr. pr. liter hvilke er det laveste vi nogen sinde har prøvet, men et par af de seneste bryg er blevet lidt for livlige efter nogle måneder, og skal øllet også drikkes næste år efter at have ligget og modnet, må skummet gerne blive i flasken.
Det bliver derfor spændende om de bliver klar til frokosterne i december.









25. oktober :
i går lørdag var Henrik og Christian en tur i Korsør, hvor vi hjalp Slotsbryggeriet med at promoverer deres øl, herunder "vores egen" Tranquebar imp. IPA. Vi troede sådan set at vi skulle stå på samme stand som Føniks ( Slotsbryggeriet ), men i dagen anledning fik vi vores eget bord. Vi havde heldigvis taget lidt forskelligt med i form af en billedramme der kørte et diasshow samt en stor kurv med peanuts.
Vi kørte dog en tur i byen og købte en dug og et par lys så vi kunne skabe den rigtige stemning, hvilke lykkedes.
Det bedste var dog vores medbragte smagsprøver, i form af kalvespidsbryst braseret i Tranquebar serveret med kartoffelmos, rødvinsmarineret sprinløg og rodfrugter. Vores gode ven René Olsen der til dagligt arbejder i kokkebrancen havde tilbudt og lave den lækre mad og det fortrød vi ikke et sekund. Det trak både folk til vores stand og satte lige prikken over iét. En god dag med ca. 250 besøgende. Se opskriften HER

21. oktober :
Lørdag den 24. oktober drager vi til Korsør på ølmesse, sammen med Slotsbryggeriet føniks. Her har vi bl.a realese på Tranquebar sammen med Brd. Olsens jul som er brygget af brødrene Herman og Jørgen. En af vores venner som er kok, har lavet lidt smagsprøver i form af kalvespidsbryst som er braseret i Tranquebar. Vi har også fremstillet et par skilte til standen så der bliver lidt liv. Nu må vi bare håbe det kan trække folk til.

Vores Heavy snowfall stå stadig på gærtanken og blopper stadig efter 14 dage, så mon ikke den bliver gæret godt ned trods alt. Vi forventer af flaske den 1. november. Planen er af flaske den på små champagneflasker for at gøre lidt ekstra ud af det.

6. oktober : I weekendens regn og rusk, bryggede vi årets juleøl, Heavy Snowfall. Den bliver dog knap så heavy som tidligere år, da vi har reduseret den til ca. 7 % for at se om vi får nemmere ved at få skum og kulsyre i øllet. Det har været vores store problem de senere år. Om det er den høje alcoholprocent der "dræber" gæren eller de mange caramalte ved vi først når vi flasker øllet om nogle uger. Forhåbentlig kan den drikkes til julefrokosterne i december.

5. oktober : Tranquebar er nu flasket og ligger til lagring. Den mangler stadig skum og kulsyre, men om en uges tid burde den kunne drikkes. Det bliver spændende om resultatet står mål med tidligere bryg. Etikettefirmaet har igen i år lavet lidt rod i farverne, men dog ikke så galt som sidste år. Vi må forsøge at finde et bedre firma.


- et helhjertet håndbryg















5. september :
Så har vi været på spil igen. Den 30. august bryggede vi vores snart velkendte Tranquebar imperial IPA. Desværre fik Alexander fra Slotsbryggeriet bestilt røgmalt istedet for Ryemalt ( rugmalt ), så vi måtte lave et par justeringer. Alt tyder dog på at vi rammer nogen lunde samme reslutat som sidst. Den 6. september tørhumler vi med en masse humle, så aromaen kommer helt i top. Øllen forventes færdig i starten af oktober.

Næste projekt er årets juleøl, som bliver en Heavy Snowfall edition 3. Der bliver nok justeret lidt i forhold til tidligere år, men det færdige resultet vil ligge tæt op af årgang 2007 og 2008, da vi mener begge har siddet lige i skabet.

20. Juli : Den 1 august afholder vi realease på vores Hyben Ale. Det sker i samarbejde med Slotsbryggeriet Føniks i deres lokaler/bryggeri. Vi holder åbent fra kl. 13.00 - 16.00. Alle er velkommen til at komme og smage den lidt utraditionelle øl som i dagens anledning serveres fra fad.

Etiketterne er også landet og er blevet ganske udmærkede. Desværre har trykkeriet ikke ramt farverne 100 %, men det er til at leve med. Fra den 1. august, kan flaskerne købes på Slotsbryggeriet Føniks

14. juli : Vi unskylder den lidt maglende information her på det sidste, men der har været så mange andre ting, så siden har ligget lidt stille.
Vi har færdiggjort vores projekt hyben ale og på trods af lidt forhindringer undervejs, er det endt op med et udmærket resultat. Hybenøllen som burde være sin første af slagsen er brygget med 36 kg. hyben i ca. 500 liter på Slotsbryggeriet Føniks og de venter nu kun på at få etiketter på.
Midt i august er planen at lancere den for anpartshaverne i bryggeriet. Vi har også sendt et lille indlæg til ølentusiasten, så forhåbentlig bliver det bragt i august numret.

16. maj : Den 14 maj var vi inviteret til DØE Haslev til et af deres medlemsmøder. Vi havde til dagen fået skrabet seks af vores egne øl sammen, og medbragt to øl som har gjort indtryk på os. Vi havde lige nået at få vores seneste Ginger ale færdig, og den faldt vist i alles smag. Aftenen var meget
positiv og vi fik mange gode tilbagemeldinger. Aftenen igennem blev der givet point fra 0 - 10, og vores øl klarede det overraskende flot. Det kom dog bag på os, at Stateside fra Mikkeller endte som absolut bundskraber, og Tranquebar som tredje sidst. Men det er også to øl der går til grænsen hvad angår bitterhed. En god aften vi gerne gentager på et senere tidspunkt.





10. Maj : Vi har idag flasket vores ingefærøl og det blev til ikke mindre end 178 flasker hvilke er rekord. Vi havde på forhånd flasket et par prøver, og den er blevet rigtig god. Vi har fået gæret den langt ned ( FG 1012 ), så den store restsødme er udeblevet, med den har en dejlig frisk smag af honning, ingefær og humle. En spændende øl til sommer.

Vores Rosehip Barley er nu også kommet fint og er blevet en rigtig heftig herre. Torsdag den 14. maj er vi inveteret til DØE Haslev, hvor vi skal præsentere 6 af vores øl. Det bliver en spændende aften, hvor vi forhåbenylig får lidt tilbagemeldinger på vores øl.

30 maj. skal vi på Føniks, hvor vi skal brygge Rosehip i en mere moderat udgave. Vi har "kogt" den ned til en strong ale på 7,5 % men stadig med masser af hyben og humle i.


8. april : Så kom vi igang igen med brygningen, og igennem længere tid har Henrik talt om at brygge en ingefærøl. Da vi ikke rigtig havde andre alternativer gik Claus og Christian med på idéen. Det endte op med en let sommerale tilsat 2 forskellige gærstammer, hvor den ene er belgisk og den anden Engelsk. Lidt honning er også tilsat, så mon ikke den bliver interessant. Øllet er naturligvis humlet med vores foretrukne amerikanske humlesorter. Forventes klar medio maj.

Vores nye pumpe kom således på arbejde for første gang, og det er en fornøjelse når det bar virker. Den flytter dog urten lidt rigelig hurtigt, så pladekøleren knap kan følge med. Vi prøver derfor at køre med returløb næste gang vi skal brygge.

Desværre har vi måtte melde afbud til Mikkellers BGB Challenge, da vi ikke når at brygge en øl, der inleveres den 1.maj. Vi håber dog at komme stærkt igen næste år.

Vores Rosehip Barley burde snart være drikkeklar, og vi prøvesmager for anden gang her i påsken, hvor vi håber den er kommet med kulsyre og skum. Indtil videre tegner den godt.

22. marts : Vi har ligget lidt stille de seneste uger, da Christian har renoveret køkken. Alle weekender har derfor været henlagt til køkkenprojektet. Men sidste weekend, fik vi endelig flasket vores hybenøl Rosehip. En barley på godt 10 % alc. Vi havde lavet to udgaver, hvor den ene har trukket med ekstra humle og hyben. De er dog ikke så forskellige som vi havde håbet. De tegner dog rigtig godt og forventes drikkeklar medio april.

Vi har fået indkøbt en ny pumpe, og det ser ud til at være et rigtigt godt køb. En af bryglaugets venner har skaffet en mæskepumpe til en godt pris. Et restparti fra Carlsberg. Pumpen er ny og prøvekøres her inden længe. 

Planen var også at tilmelde en eller flere øl til Mikkellers BGB Challenge, men om vi når det er uvist. Øllene skal indleveres den 1 maj, så det bliver på et hængende hår.

Vi har også fået en aftale i hus med Slotsbryggeriet. Planen er at brygge to årlige bryg, hvor det ene fast er Tranquebar imp. IPA. Vi starter ud i maj med en hybenøl ala vores seneste Rosehip.


22. januar : Nightcap som vores seneste stout hedder, har nu fået etiket på flasken og er klar til at blive drukket. Vores Barley wine med en masse hyben, er nu omstukket til 2. fermatering. Vi forsøger at tørhumle lidt forskelligt, samt tilføre endnu mere hyben i et prøvebryg. Vi forventer at flaske primo februar, så med lidt held er Danmarks første barley på hyben klar ultimo februar. Indtil videre tegner den rigtig godt. 

9. januar : Tranquebar imperial IPA har nu fundet vej til Ratebeer. Indtil videre har 4 bedømt øllen, og den har fået en hæderlig modtagelse med en gennemsnitskarakter på 3.3. Vi kan glæde os over at det den højest ratede øl fra Slotsbryggeriet Føniks. Vi får forhåbenlig lov at brygge mere på Føniks, så vi kan komme lidt højere op på ratebeer.

8. januar : Så har vi taget hul på et nyt år, og allerede nu er vi godt igang med nye tiltag. Vores imperial stout er nu flasket og er blevet rigtig god. Vi tappede en enkel flaske forud for de andre, og den var helt i top. Bitterheden er aftaget lidt så den nu "kun" er tydelig. En god fylde uden at være markant. En god hverdags stout som de fleste vil kunne drikke. Etiketterne er ved at blive lavet, så om en 14 dages tid vil den være klar.










Nytårsaften rundede vi 1000 forskellige specieløl, og til lejligheden havde vi fremskaffen en Russian Imp. stout fra De Molen i Holland. En udmærket øl uden at imponere. Den nåede lige akurat ikke at komme blandt vores favoritter.


Vi har også brygget første Barley forsøgsbryg, hvor vi har tilsat store mængder hyben. Den står stadig og gærer i gærbeholderen og forhåbentlig ender det med en vinøs herre.

Vores juleøl nåede at komme med skum og kulsyre lige inden jul, efter vi havde tilsat lidt ekstra gær. En fyldig krydret øl med en masse power.  


2008

10. december :
Vi har ladet vores top 10 erstatte af et nyt fanblad med navnet Højt skum. Det var ved at være svært at beslutte hvilke øl der skulle på top 10. Istedet er nu listet alle vore højest ratede øl.


6. december :
Vi har stadig problemer med vores juleøl. Vi åbnede flaskerne for 14 dage siden og tilsatte lidt ekstra gær, men de er stadig sløve. Nu bliver de stillet på lager, og så må de komme når de nu kommer. Næste år må vi brygge vi juleøllet i august - mon så ikke der skulle være en chance for at de er klar til jul ;-)

I øjeblikke har vi en imperial stout på tanken, som skal flaskes i juledagene. Den tegner ok, men kunne godt bruge lidt mere fylde efter vores smag. Bitterheden tegner til at blive markant, og måske lige i overkanten, men der kan nå at ske meget endnu.

Ellers går vi med planer om at lave en Barley med hyben. Henrik er i fuld gang med at skaffe de fornødne antal kilo fra en leverandør på fyn, som synes ideén lyder spændende.


20. november :
Siden sidst har vi i vores lokalafdeling afholdt en smagning med 7 af vores øl. Ved samme lejlighed, var Jørgen og Gundhild fra Hornbeer også til stede. Hornbeer havde taget 4 øl med ( mørk hvede, røgøl, imp. stout samt carrabian rumstot ). Aftenen forløb ganske fint og de fremmødte tog ganske godt imod vores øl. Sidst på aftenen var der afstemning og her løb Hornbeer med første pladsen med deres rumstout efterfulgt af vores Oakchip barley.


Vi har netop sat etiketter på vores juleøl, som desværre lader vente på sig. Den mangler stadig en del skum og kulsyre. Vi har nu stilt dem lidt varmere og håber de er klar om en uge 14 dage.

28. oktober : Vores artikkel i sidste nummer af ølentusiasten er blevet godt modtaget og Næstved afdelingen har nu også fået lagt indlægget på hjemmesiden. Se indlæggene her.
I forbindelse med indlægget, sendte vi Ole Madsen en Tranquebar imp. IPA, Oakchip Barley samt en Best buddy ( oatmeal stout ). Vi har senere fået en mail fra Ole som var begrejstret, og vi takker for de pæne ord. 


26. oktober : Vi har nu 2 nye øl på programmet. Barley og Heavy Snowfall. Begge er flasket og sammen med 4 andre øl afholdte vi en lille prøvesmagning fredag den 24. oktober. Vi havde her de øl med som vi skal præsentere på medlemsmødet den 30. oktober. Alle øllene holdt og bliver taget med, på trods af lidt brok fra Henrik. Grunden var at vi havde et lille uheld med vores Tipsy monk som skummede voldsomt over, hvilke aldrig er sket før. Om vi er kommet til at tilsætte dobbelt mængde sukker eller om flasken har været inficeret vides ikke. Vores Muddy september hænger også lidt i bremsen, da den aldrig er blev klar men temmelig "muddy" i udseende. Smagen er dog god, uden at være en stor Brown ale.
Men der skulle jo gerne være noget for en hver smag. 


Heavy Snowfall er også blevet rigtig god, men mangler dog skum og kulsyre. Vi krydser fingre for at der dannes lidt til torsdag. Vores Færøimperial IPA, viste sig at have forvandlet sig til en Barley wine over den sidste måneds tid, så vi har måtte lave en ny etiket

Næste gang vi brygger er medio november, og hvad det bliver er ikke rigtigt vedtaget endnu.



8. oktober :
Vores venner i Nykøbing havde årsmøde den 2. oktober på Czarens Hus. 8 øl var på panelet her i blandt vores Tranquebar, som fik en pæn modtagelse og røg ind på en flot 2. plads lige i hælene på Shepherd Neame 1698 Tercentenary Ale. Redaktøren skrev - "Den første øl som virkelig fik opmærksomhed og heftige kommentarer var Appenæs-folkenes Tranquebar Imperial IPA. En heftig humlesag, som sædvanligvis fik ros fra humlens tilhængere. En vellykket repræsentant for øltypen".  Vi takker for de pæne ord. Læs mere om arrangementet her.


7. oktober : Så fik vi brygget for første gang på det nye anlæg. den 27. september var dagen hvor det hele bare skulle klappe, og alt i alt gik det fint. Claus havde fået lavet en gammel pumpe som trækker noget bedre end den lille pumpe vi har købt hos maltbazaren. Nu håber vi bare den holder, men tanken er at få fat en en bedre på et tidspunkt. Haevy Snowfall tegner rigtig godt, og denne gang skulle vi gerne ende op med ca. 120 flasker. Flaskes søndag den 12. oktober.

Vi har også fået vores bedømmelsesark fra konkurrencen Beer Geek Challenge som Mikkeller udskrev i forbindelse med ølfestivalen. 16 øl var tilmeldt og standarden var høj. Som tidligere nævnt blev vi ikke placeret, men vi er nu godt tilfredse med resultatet. Det blev til 34 ud af 50 pint hvilke svarer til very good. Arbejder på at lægge bedømmelsesarket ind, men kan ikke lige finde ud af at linke til et pdf-format. Det kan være det lykkedes i den kommende uge.

23. september :
Nu er vores store anlæg prøvekørt for anden gang. Pladekøleren er afkalket og kører nu perfekt. Det enseste svage led er vores pumpe fra maltbazaren som er alt for ringe. Den har meget svært ved at pumpe vandet op ad, og da vores gærtank står i ca. 1,5 meters højde bliver det noget pladder balle. Vi håber at kunne finde en pumpe til en rimelig pris der kan klare mosten.


Indtil da prøver vi at flytte gærtanken i kælderen for at få fald på. Problemet er så at holde temperaturen oppe på ca. 20 gr. uden at skulle fyre for gråspurvene ( kælderlokalet er ikke isoleret ). Søndag den 28. september har vi præmiere på det nye anlæg, og håber det spiller.











16. september : Efter en vel overstået festival med mange gode øl, er vi nu tilbage i hverdagen igen. Traquebar har fået en rigtig god modtagelse og alt er udsolgt. Super Brugsen i Fensmark har købt de sidste ca. 100 stk. Har fået plads lige over 6 stk. bjørnebryg til 28.95.-
Så det må siges at være to modsætninger der her mødes.
 
Vi kom desværre ikke i præmierækken ved Mikkellers Beer Geek Challenge konkurrencen under festivalen og måtte se os slået af bedre øl end vores. Henrik og Christian fik lejlighed til at smage et par af dem der var tilmeldt og de var en kende bedre end vores. Det var nu tre andre øl der løb med præmierne, så det må have været rigtigt godt.
Vinderen blev Humleland med deres stout Kaffekanden.
 De to bryggere, Michael og Lene er også et par erfarne bryggere der kan bryste sig af flotte resultater i de 3 år de nu har brygget. Et stort tillykke herfra.
Set i bagspejlet manglede vores stout en del mere kaffe, men øvelse gør jo mester som man siger.

Vi går nu bare og venter på vores indsatssi som stadig er i restordre fra Lund teknik, men med lidt held skulle den dukke op sidst i uge 38. Vores juleøl er derfor udsat til uge 39. Dette er også sidste frist, hvis vi skal nå at have et par flasker med til medlemsmødet i oktober.
Vi mangler nu kun at afsyre vores pladekøler og så virker det forhåbentlig alt sammen.

5. september : Vi har i dag sat etiketter på Tranquebar Imperial IPA. Etiketterne kom i enkel ark, så det var et langsomligt arbejde. Desuden må trykkeren have været lidt rundt på gulvet, da etiketten mildest talt så meget underholdende ud. Ren picasso med flere tryk oven i hinanden. Men hvad.... det er jo indholdet der tæller.


Vi er nu klar til øllets dag i morgen, og dermed Special realease på Tranquebar Imp. IPA. Vi har desuden en brown ale med til dagen som dog er noget mere tilgængelig end Tranquebar. Den har dog lidt rigeligt citruskarakter, og vi frygter at den er inficeret. Alexander fra Føniks har dog smagt den, og mener ikke den fejler noget. Vi får dog svaret om nogle uger. Heldigvis skal de fleste drikkes i morgen, og den er såmændt ganske udmærket.


Søndag skal vi atter ud for at promoverer DØE. Det foregår ved Nøddeskovskolen i Næstved sammen med andre foreninger fra Næstved.


27. august :
Vores konkurrenceøl til Beer Geek Challenge 2008, er nu prøvesmagt. Den er gået hen og blevet rigtig god, og specielt Henrik er pjattet med den. Madagaskarpeberen harmonerer også rigtigt godt, og fornemmes tydeligt specielt i eftersmagen. 5 stk. indleveres i ølbutikken lørdag den 6. september, og så må vi se hvordan den klarer sig. Svaret får vi den 13. september på European Beer Festival. Glemte lige at sige, at vi smagte den op mod storebroderen Brunch one for one. Der er dog forskel på øllene, da one for one har noget mere fylde og nærmest vinøs. Den er også oppe på 10 % alc. hvor vores ligger på 8,3 % alc.

Planen er at sætte etiketter på vores Tranquebar her i uge 36. Vi håber at Føniks er ved at få dem hjem, så de kan blive færdige.

Vores Brown ale til øllets dag er også flasket, men vi prøvesmager først i næste uge. Den er stadig meget uklar, og hvad der er gået galt ved vi ikke rigtigt. Så det bliver et rigtigt håndbryg af den uklare slags.


23. august : Tranquebar er nu flasket. Etiketterne skulle være klar om en uges tid. Læs om flaskedage HER

21. august : Den endelige etiket er nu færdig, og på vej i trykken. Vi har også lavet et lille indlæg fra vores brygdag på Slotsbryggeriet Føniks. Læs indlæget HER

11. august : Tranquebar Imperial IPA blev brygget den 10. august på Slotsbryggeriet Føniks. Det blev en lang dag, men det ser lovende ud. Vi regner mad at flaske den 24 - 25 august. I øjeblikket arbejder vi med et oplæg til en etiket. Et indlæg på foreningens hjemmeside er også på vej.


4. august :
Der er nu lavet en aftale men Føniks om brygning af vores Tranquebar Imperial som vi vandt med ved håndbrygningskonkurrencen den 1. marts. Vi brygger øllen den 10. august og planen
er at kunne præsentere den på øllets dag den 6. september. Tranquebar Imperial er en Imperial IPA der ud over sin store fylde byder på en markant aroma og ikke mindst bitterhed. Nu håber vi bare at vi kan ramme noget der kommer tæt på. Kristian Olsvig som er brygger på Føniks, står får
omregningen til deres anlæg, og mon ikke det lykkedes. 

Fredag den 1. august bryggede vi 2 bryg, hvoraf den ene er en Brown ale til øllets dag. Den anden holdes hemlig og introduceres på et medlemsmøde i oktober. Nu må vi bare håbe de begge holder. De omstikkes i løbet af små 14 dage, og så ved vi lidt mere.

Vores anden Geek Challenge stout er klar til at blive flasket, og vi håber den holder i både aroma og fylde.

Vi knokler stadig med vores nye anlæg, og det kniber med at få tid til det hele. Claus har haft en del overarbejde, og Henrik er gået igang med en tilbygning på sit hus. Vi har dog bestilt en indsatssi til 

vores gryde, og det vi spare os for en del arbejde med at bore huller.
Henrik har allerede slidt 10 bor op på de første 1000 huller, men gennem brygforum er det lykkedes at lave en fælles bestilling, så prisen holdes nede. Vi mangler derfor kun ganske lidt på gryderne inden vi kan prøve det af. Vi håber at kunne brygge årets julebryg på det nye anlæg ultimo september.

19. juli : Vi har idag brygget vores anden Geek Challenge stout til Mikkellers konkurrence på festivalen i september. Vores første blev igen smagt, og er blevet kasseret da den er inficeret. Møg ærgeligt, for nu har vi kun et skud tilbage i bøssen. Efter 9 timer er den dog ikke begyndt at gære endnu, så vi er lidt spændte. Vi har også planlagt de næste 3 bryg som alle skal bruges til foreningsformål. Vi planlægger en dobbel Brown ale til øllets dag, samt 2 specielbryg til et medlemsmøde i oktober.
Vi har fået en elgryde fra Lund teknik, så på næste brygdag forsøger vi at brygge 2 øl.
Vi afventer stadig et svar fra Slotsbryggeriet Føniks vedr. brygning af Tranquebar. Den skulle gerne være færdig til øllets dag den 7. september. Planen er en brygdag her primo august.

15. juli : Claus er nu ved at færdigøre vores to nye gryder. Vi mangler ganske få ting inden vi kan foretage det første forsøg. Vi har bestil et gasblus i tyskland, pladekøler fra Jylland, og en pumpe er på vej. Vi regner med at kunne brygge det første bryg medio august. 












14. juli :
Henrik og Christian har prøvesmagt vores Buddy for Brunch. Den smager syrligt og minder allermest om vores Black Betty som vi bryggede sidste år. Skidt for den skulle have været tilmeldt Geek Challenge på årets ølfestival. Vi brygger dog en mere og så må vi se om vi har bedre held med den.

 





                   - et helhjertet håndbry


                                                                        info@appenaesbryglaug.dk

 

 

 

 

Billedgalleriet



Komplet album

# Ølmesse i Korsør

# Brygning af hyben ale

# Vores Nye anlæg

# Gæstebryg på Føniks

#Diverse brygbilleder

#Generalforsamling på Slotsbryggeriet Føniks

#Kultsmagningen 2008

 

 

19. april 2008 : Næstvedafdelingen havde arrangeret en specieltur til Carlsberg, hvor vi fik set de fjerneste afkroge.
Se billeder fra turen her.

 

 

 

 Appenæs Bryglaug

- et helhjertet håndbryg
- et helhjertet håndbryg
- et helhjertet håndbryg
- et helhjertet håndbryg
sfsf- et helhjertet håndbryg